|
   
Slægtsforskning på nettet

Vil du gerne vide, hvordan du kan bruge internettet i din slægtsforskning kan jeg anbefale "Slægtsforskning på nettet".
Forlaget Libris har udgivet hæftet som primært henvender sig til begyndere, men lidt mere øvede vil også kunne finde nyt stof.
De 96 sider har jeg skrevet sammen med Kathrine Tobiasen, så jeg kan bestemt stå inde for indholdet.
Hæftet indeholder en grundig introduktion til kirkebøger og folketællinger, så du kan komme godt i gang med din slægtsforskning. Der er desuden et afsnit om kildekritik og beskrivelse af en række gode hjælpemidler som FamilySearch, Nygårds Sedler, Politiets registerblade.
Du kan se de første 18 sider gratis: http://www.libris.dk/produkt/Slaegtsforskning_paa_nettet.htm (Klik på "Se inden i")
Du kan desuden se to gratis kapitler, som der ikke blev plads til i hæftet:
http://www.libris.dk/files/other/bilag/S-V/7853-0622slaegtsforskning-ekstra.pdf
Her kan du læse om: "Familie i udlandet" og "Kom i kontakt med andre slægtsforskere"
Udvalgte artikler fra Slægt & Data, DIS-Danmarks medlemsblad:
Brugervenling hjemmeside (marts 2011)
En vejledning i, hvad man skal være opmærksom på, når man opretter eller reviderer en hjemmeside lige fra forberedelsesfasen til forslag til, hvordan man finder en logisk og overskuelig struktur. Design, læsevenlighed, tilgængelighed og opdatering af hjemmesiden samt søgemaskineoptimering blev berørt.
Slægtsbogens layout (marts 2010)
Formidling af data fundet via slægtsforskning bliver ofte forsømt af slægtsforskere. Artiklen skal ses som et forslag til, hvordan slægtsforskningen præsenteres bedst muligt over for læserne. Et læsevenligt og interessant layout øger sandsynligheden for at læseren fordyber sig i slægtsbogen i stedet for at bladre hurtigt i den af høflighedsgrunde.
|